Nobels fredspris 2009

Barack Obama, USA's 44. præsident, og modtager af Nobels fredspris i 2009

Nobels fredspris 2009 blev tildelt USA's præsident Barack Obama "for hans ekstraordinære indsats for at styrke internationalt diplomati og mellemfolkelig samarbejde."[1] Nobelkomitéen offentliggjorde prisvinderen den 9. oktober 2009, en offentliggørelse som kom i kølvandet af Obamas promotering af atomnedrustning, samt hans ønske om at genoprette internationale relationer, hvor han da specielt refererede til den muslimske verden.[2]

Obama er den fjerde i rækken af amerikanske præsidenter som modtager fredsprisen, efter Theodore Roosevelt (1906) og Woodrow Wilson (1919), som modtog prisen da de var siddende præsidenter, og desuden Jimmy Carter (2002) som fik prisen efter afsluttet regering. Obama er for øvrigt den første af disse som har modtaget prisen i løbet af sit første regeringsår.

Obama modtog prisen under Nobelceremonien i Oslo Rådhus den 10. december 2009, hvorpå han holdt en 36 minutter lang takketale.[3] Obama har udtalt at pengeprisen på 10 millioner svenske kroner vil blive doneret til velgørenhed.

  1. ^ "Nobels Fredspris – Prismodtagere". Arkiveret fra originalen 13. december 2009. Hentet 20. december 2009.
  2. ^ Barack Obama wins the Nobel Peace Prize – The New York Times
  3. ^ Accepting Peace Prize, Obama Evokes "Just War" – New York Times

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search